| 1969;
I arbejdet med udforskningen af Jyderup historie, modtager biblioteksforeningen og dens bestyrelse stadig forskellige bidrag, billedmateriale, gamle ting, skrifter, optegnelser og fortalte overleveringer. Der kommer også bidrag fra nabo sognene og længere væk fra, som enten har haft direkte tilknytning til egnen, eller i slægt med nogen der har boget i Jyderup eller omegn. Folkemindesamleren Marius Kristoffersen, Løgtved, der for nogen tid siden skrev om Skarridsøens historie, har afleveret et par andre bidrag, bl.a. et morsomt selvoplevet træk med relation til funderingerne over, hvorfra navnet Jyderup stammer. Marius Kristoffersen fortæller: Efter at verdenskrigen i 1914 var brudt ud og Danmarks sikringsstyrker var indkaldt, stod jeg en af de første aftener i august på perronen ved Jyderup station, og så, at et tog med soldater fra Jylland rullede ind på stationen, idet lokomotivet skulle have vand fra stationens vandforsyning. En soldat stak hovedet ud af kupevinduet, og spurgte, på uforfalsket jysk, en dreng der stod på perronen, hvad denne by's navn var. Drengen svarede, i overensstemmelse med sandheden: "Den hedder Jyderup". Harmfuld råbte den jyske soldat: "De skal wal int gør nar, din hvalp" Juthestorp eller Jydernes torp? Videre skriver Marius Kristoffersen: Oprindelig var Jyderups navn iflg. historiske kendsgerninger, Juthestorp eller Juthæstorp. Torp betød sted, dvs. bosted, og senere til almindelig endelse på stednavne, i lighed med strup, rup o.lign. Måske har forreste del Juthæs, været navnet på en mand, således at det betød Juthæs sted eller ejendom. Juthæstorp må være et af Danmarks yngste landsbynavne, men ældre end kirken, som jeg mener er mellem 1100 og 1200 år, og da den blev bygget, må torpet være vokset til en landsby. Dette er mine egne udregninger og teorier. Marius Kristoffersen Flere læsere har fået oplyst fra gamle slægtninge, at navnet Jyderup skulle være udledt af "Jydernes Torp", idet - blev det fortalt - jyske familier var kommet sejlende til en af strandene og var vandret til denne mest skovklædte egn, hvor de havde skabt deres boplads eller bosted. Hvilken udlægning der er mest rigtig, prøver bibliotekets bestyrelse og bibliotekar Vilh. Rørbech, at finde frem til, blandt andet håber man at kunne studere materiale i Rigsarkivet. Alle der enten har ting og oplysninger, er meget velkomne til at henvende sig til enten Vilh. Rørbech, eller til bibliotekets bestyrelse repræsentant Peter Hansen (formand) Lynggårdsvej, overlærer Vang Petersen, Nyvej, overlærer fru Elisabeth Spliid, Kommuneskolen, fru Ellen Nielsen, Teglværksvej, lakmester Lindberg Hansen, Emmaodavej, mejerist Carl Jensen, Skovbrynet, redaktør Valborg Rundé, Bakkevænget1 |
Gammel Jyderup opstod som en udflytterby i vikingetiden omkring år 1000. Indtil 1370 hed den "Jydetorp", hvilket betyder landsby for udflyttere som er jyder. Lokalhistoriker Vilhelm Rørbech gav i aftes disse og mange flere oplysninger om "Træk af Jyderup og omegns historie" som hans foredrag hed i Frit Oplysningsforbunds lokalhistoriske møde på Jyderup kommuneskole, hvor der var samlet 50 mennesker. - Jeg gætter på, at den udvandring kom fra Stigs-Bjergby, som på den tid var en ret stor "købstad" med mange privilegier. Der har ikke været plads til indbyggerne, som så er flyttet ud til et nyt sted. Hele Rørbechs foredrag var understøttet af lysbilleder. Dels kort over byen og omegnen, dels gamle billeder, som er indsamlet til den lokalhistoriske samling på biblioteket. "Skarridsø" De ældste ting som blev omtalt, var dannelsen af Skarridsø og Tissø. - Tissø har en jævn oval form, fordi den er dannet ved afsmeltning af een stor isblok. Skarridsø derimod, er dannet sammen med Bjergsted Bakker, da isen rodede rundt med jorden ved sidste istids slutning. - Der findes to forklaringer på navnet Skarridsø. Den ene går ud på, at skar svarer til nudanske skarv, og at navnet er opstået fordi der ynglede mange skarve ved søens bredder. Den anden teori går ud på, at det oldnordiske ord skar modsvarer ordet skår, så navnet betyder "søen med de mange skår" Senere i sit lange indlæg kom Rørbech til mere nutidige billeder. Det drejede sig om fotografier fra fotograferingens barndom og op til nutiden - Her var første halvdel fra gammel Jyderup. Bl.a. nævnede taleren, at præstegården brændte i 1908 sammen med kirkebøgerne, hvilket mange slægtsforskere nu begræder. Der var både billeder fra den gamle og den nye præstegård. I forbindelse med sognefogedgården, nævnte Rørbech sognefoged Anders Olsen, som var landskendt, bl.a. fordi han havde et godt tag på at holde krybskytter og tyve nede, selvom de havde haft frit spil på egnen længe. Anders Olsen stod for den ene af de to tegninger, som gammel Jyderup inspirerede til i datidens vittighedsblad "Ravnen". Man så ham stå med sin fløjte, og borgerne omkring ham, som "dansede efter hans pibe" Stort billedmateriale Også billeder fra den gamle skole var med, bl.a. et hvor alle eleverne står i forgrunde. Et billede fra 1910 af den nybyggede skole, viste også en stor forskel fra nu, selvom de gamle bygninger stadig findes. Jyderup kirke blev kun berørt ganske lidt. Jeg kunne bruge en hel aften både på den, og mange andre ting sagde Rørbech. Han nævnte dog de sidste seks præster og fortalte om deres måde at forkynde på. Sidste del af foredraget handlede om Jyderup Stationsby, som er opstået sammen med jernbanen, der indvies i 1875. En lang række billeder fra byen, delt op efter udviklingen i de forskellige gader, vakte ligesom det øvrige materiale stor interesse hos tilhørerne. Således var der billeder fra de forskellige epoker i hotel Skarridsøs historie. Lige fra det var en ganske lille bygning, og op til den bygning vi i kender2 |